Indledning

Avisen er undervisning/dannelse. Unge og voksne bliver gennem Avistid.dk gjort opmærksom på avisen som informationskilde, meningsdanner og debatforum. Hensigten er at de skal forstå pressens betydning for demokratiet. Derfor har Danske Dagblades Forening udarbejdet avistid.dk med både film og konkrete undervisningsforslag. Filmen er instrueret af Susanne Bier. Medvirkende er Sofie Gråbøl og en 3.klasse fra Nyboderskole i København. Manuskript: Anders Thomas Jensen. Filmen har en varighed af 4 minutter og er produceret i 2005.

Vi beskriver i følgende værkanalyse filmen og analysere den ud fra forskellige tilgange. Vi kommer ind på mise-en-scéne, handlingsbeskrivelse, personkarakteristikker, dialogen, shot-to-shot, genre og perspektivering.

Mise-en-scéne

Handlingen udspiller sig i to rum – et ældre klasseværelse og på gangen uden for klasseværelset. Klasseværelset er møbleret med et ældre skolemøblement, klassisk tavle og et slidt kort med ”Fingerplanen”. Eleverne sidder i hestesko. Der er rodet i klasseværelset og der hænger masser af tegninger på væggene. Børnene har papir, penalhuse og bøger liggende fremme på deres borde. I gangen er der bænke, knagerækker med overtøj og en klassisk opslagstavle ved døren til klasseværelset. På døren hænger en A4 side. Børnene er smart klædt efter tiden – mode anno 2005. En elev er synligt udstyret med en mobiltelefon. Klasselærerens tøj er 70-inspireret – tunika, en stor halskæde, store løse bukser – briller i snor om halsen – og for at understreget looket har hun en lidt stor og noget løs barm. Makeup er naturlig – ingen vild læbestift el.
Lyssætningen er klassisk tre-punkt.

Beskrivelse af handlingen

3.klasse har undervisning. De keder sig bravt. Lærerinden påbegynder undervisning om ”Fingerplanen” – hun lægger entusiastisk ud med at fortælle om den. Bastian sidder bagest i klasseværelset og leger med sin mobiltelefon. Lærerinden beder ham at lægge den væk. Hun spørger derefter om der er nogen der vil gætte hvorfor den hedder ”Fingerplanen”. Ingen gætter og hun spøger for at få Bastians opmærksomhed, om han kan se at det ligner en hånd. Bastian svarer igen og sætter spørgsmålstegn ved hvorfor de skal lære om ”Fingerplanen”. En lille diskussion opstår og lærerinden syntes han skal gå udenfor og lege videre med telefonen. Hun sætter sig foran ham og fortæller at hun tror, at hun er nød til at kontakte hans far igen. En anden og meget kvik elev bryder kort efter ind og sætter også spørgsmålstegn ved hvorfor de skal lære om ”fingerplanen”. Marie er ikke tilfreds med lærerindens svar om at det er en del af Københavns historie. Lærerinden bliver lidt studs og forklarer om almen dannelse og at de skal lære lidt af hvert. Lærerinden takker Marie for at åbne debatten men mener at alt nu er på plads. Men Marie er ikke tilfreds med svarerne og afbryder lærerinden i hendes skriverier på tavlen. Marie indleder en længere og meget voksen talestrøm, om hvad det er hun tror, Bastian mente med hans spørgsmål. Hun kommer ind på alt fra byplanlægning til om det ikke er et forældet undervisningsideal (almen dannelse)? Lærerinden forsøger at fortsætte med at skrive på tavlen, men må stoppe. Hun forsvarer sig med at der er nogle ”meget meget kloge mennesker – der er meget klogere end dig” der har fundet ud af at eleverne skal lære om ”fingerplanen”. Marie sætter spørgsmålstegn om lærerinden ikke ved hvorfor de skal lære om det. Lærerinden genoptager at skrive på tavlen – men Marie går igen i gang med spørgsmål og kloge ord. Lærerinden bliver mere og mere presset. Bastian bliver igen bedt om at gå udenfor, således at undervisningen om ”fingerplanen” kan fortsætte. Marie rejser sig op og taler om degenerering og samfundets forfald. Lærerinden pudser brillerne i tunikaen og beder derefter Marie om at gå en lille tur udenfor døren – ”Du er jo fuldstændig oppe at køre – og ødelægger det for resten af klassen”. Marie drejer om og går ud. Lærerinden fortsætter undervisningen. Marie går ud til Bastian der sidder på bænken ude på gangen. I sin jakkelomme tager Marie en avis og sammen sætter de sig til at læse. Læs mere avis…..

Personkarakteristikker

Roller i filmen: Hovedroller:

Læreren: Offer (taber i kampen med den kvikke elev) 

Eleven Marie: Heltinde (står op for hele klassen). Er også talerør for afsenderen af mediet, idet filmens tilskuere gennem Marie opfordres af Danske Dagblades Forening til at læse mere avis. 

Biroller:

Eleven Bastian: Hjælper (giver Marie anledning til at komme frem med sit budskab)

Resten af klassen: Giver en stemning af at være uinteresserede.

Udvikling 

I løbet af filmen bliver lærerinden mere og mere frustreret og aggressiv og ender med at fremstå som værende lidt latterlig og inkompetent. Marie derimod ændrer sig ikke væsentligt undervejs, men fastholder et billede af at være kompetent, velinformeret, saglig og objektiv. Dette passer formodentlig med hvad mediets afsender forestiller sig, at tilskuerne gerne vil identificere sig med, hvor midlet til disse kvaliteter så skal være avislæsning. 

Dialoganalyse af Fingerplanen

Dialogen i fingerplanen foregår hovedsageligt mellem lærerinden og eleven Marie. Lærerinden fører i starten dialogen på en diplomatisk men dog autoritær måde. Hun taler intellektuelt ned til børnene, truer dem med ”straf” (i form af at tage kontakt til forældrene) men dog (i starten) i et afdæmpet og venligt toneleje (lærinden er fattet jf. shot-to-shot-analysen). Marie derimod søger fra starten en konflikt. Hun stiller spørgsmål til læren og gentager, eller argumenterer imod disse, hvis svaret ikke er tilfredsstillende. Tonelejet som Marie fører dialogen i er, modsat læreren, provokerende. Hun tager hele klassens parti, hvad angår undervisningssituationen, og modsætter sig enhver autoritet, både den som læreinden besidder, men også dem hun forsøger at underbygge sine argumenter med. Læreren: ”Der er faktisk nogle meget meget kloge mennesker som er meget meget klogere end dig som har fundet ud af at det skal i.” Marie: ”Men hvis du bare står og underviser i noget uden at vide hvorfor eller forholde dig til det. Så kan hvem som helst jo bestemme hvad som helst.” Læreren bliver i løbet af dialogen mere og mere frustreret og aggressiv. Hendes argumenter bliver mindre og mindre underbygget og har referencer som vi som seer tydeligt kan se ikke holder.Læreren:” Kan du godt se at du lige nu ødelægger det for hele resten af klassen som gerne vil høre om fingerplanen.?” (eleverne er ved at falde i søvn) Dette fører til at dialogen ender i en omvæltning af de roller som vi normalt forbinder med et lærer-elev forhold. Marie overtager derved i løbet af dialogen rollen som den bedrevidende læremester fra den frustrerede lærerinde som sidst i dialogen er blevet hensat som elev (jf. følgende citat):Marie: ”Hvis strømmen af relevant oplysning stopper degenererer vi som race. Kan du ikke godt forstå det?”

Shot-to-shot-analyse

For at se analysen se her shot-to-shot.doc 

Udvælgelse af shots til analyse Vi har valgt at vælge en række shots ud, da der er 76 stk. i hele filmen. Det ville blive en meget stor mængde data, der ville tage meget lang tid at analysere. Vi har valgt tre passager i filmen, som vi vil lave en shot-to-shot-analyse af. Vi har taget de første 10 shots, for at få et billede af hvordan filmen er. Derudover har vi valgt to sekvenser midt i filmen. De to sekvenser skulle gerne vise lærerindens udvikling. Hun bliver mere og mere ude af flippen. I de første ti shots er hun meget fattet, i shot 35 til 44 er hun stadigvæk rimelig fattet, men begynder at blive lidt frustreret og fra shot 62 til 71 er hun helt ude af den. En  kort beskrivelse af alle 76 shots kan ses i bilag 1.  

Begynder ca. 1.45  

Begynder ca. 3.03

Generelt om shotsne

Filmen er generelt i dogmegenren – der er derfor ikke sket nogen tilretning af filmen med fx filtre.

Der er underlægningsmusik (non-diegetisk, off-screen) i starten og i slutningen. I resten af filmen er der tale/dialog.Kommentarer til shot-to-shot-analyse Det er utroligt, hvor meget den samme indstilling er brugt i hovedparten af shotsne. De er næsten alle sammen i nær/close-up med normalt perspektiv og uden bevægelse. Det er også meget de samme personer, der er i fokus i shotsne. Det interessante ved denne film er, hvordan personerne udvikler sig i løbet af filmen – se afsnittet med personkarakteristik. Det er tydeligt at se ud fra shot-to-shot-analysen, at hele filmen er en kamp mellem Marie og lærerinden. Bastian spiller en mere perifer rolle og de andre elever nærmest slet ingen, de deltager overhovedet ikke i handlingen – de er bare til stede. Der ud over er det eneste aspekt af filmen, der afspejler sig i shot-to-shot-analysen, lærerindens forsøg på at aflede opmærksomheden ved at arbejde videre. Hun begynder at skrive på tavlen og forsøger på den måde at fortsætte undervisningen, men det får hun ikke lov til af Marie. Hun bliver ved med at køre på hende om undervisningens formål. Det er interessant, at der ikke er brugt flere filmiske virkemidler, men det er jo et virkemiddel i sig selv. Det sørger for, at fokus er rettet mod indholdet og gør personerne meget fremtrædende i handlingen. ’Fingerplanen’ en reklame eller en kampagne’

Fingerplanen’ er på mange måder en atypisk film, og det gør det svært at bedømme dens genre. Er det en reklame? En kampagnefilm? En blanding? En reklame defineres på wikipedia som:  ”Reklame er et firmas præsentation af sit produkt via forskellige medier, for eksempel brochurer, aviser, magasiner, radio, tv og internet med videre.”

Denne definition falder fingerplanen ind under, det er en atypisk reklame, fordi den ikke repræsenterer et bestemt produkt, men en genre. Den er også atypisk på det punkt at den er utrolig lang i forhold til en reklame. En reklame varer normalt ikke mere en 30-60 sekunder, hvor ’Fingerplanen’ varer 3-4 minutter.

En kampagnefilm er i wikipedia defineret ved:

” An advertising campaign is a series of advertisement messages that share a single idea and theme which make up an integrated marketing communication (IMC). Advertising campaigns appear in different media across a specific time frame.” 

Da www.avistid.dk i sin tid kom frem, ved vi at der blev reklameret for den i aviserne med annoncer og artikler. De lagde op til, at man skulle gå ind og se filmene på hjemmesiden. Det gør at ’Fingerplanen’ også har nogle træk fra kampagnefilm. Kampagnefilm er typisk også længere end reklamer, hvilket også passer på ’Fingerplanen’. Kampagner er generelt mere pålidelige end reklamer forstået på den måde, at de indeholder information af mere oplysende karakter end reklamer. Det er ofte samfundsoplysning om fx at give blod eller spise sund, bare uden reklame for et enkelt produkt – det er sagen, der er i højsæde.

’Fingerplanen’ og resten af filmene på www.avistid.dk vil gerne være kampagner for at virke mere troværdige – derfor indeholder de en række typiske træk for kampagnefilm. De vil gerne gøre det til ’rigtigt’ at læse avis – gøre det til noget der gavner samfundet. Det er sagen, der et tydeliggjort og produktet der er uklart. Men selv om ’Fingerplanen’ ikke reklamerer for en bestemt avis, men bare for aviser generelt, er formålet jo helt klart i sidste ende at sælge flere aviser. Konklusionen må derfor være at ’Fingerplanen’ er en reklame med række kampagnetræk. Internettet er nok det eneste medie, der kan bære film i en genre som ’Fingerplanen. Det kræver, at folk gider bruge ca. 4 minutter på at se filmen, det var som udgangspunkt ikke gået i fjernsynet – i hvert fald ikke som reklame. Filmen ville i givet fald udgøre en hel reklameblok i sig selv. Filmen er også lavet til internettet, og udnytter på den måde de muligheder internettet giver. (længde, nicheprægede reklamer)   

Perspektivering

I dialogen fremstår Marie som forsvarer af oplysningstidens idealer (Mennesket skal gennem brugen af sin fornuft frigøre sig fra fortidens overtro, traditioner og vilkårlige autoriteter)1. Hun bekæmper lærerinden med fornuftens princip om det gode argument. Lærerinden derimod er personifikationen af de indsnævrede fordomme, traditioner og tilfældige autoriteter vi finder i folkeskolen. (Børn er dumme, fordi det er almen dannelse, kloge mennesker der har besluttet det.) Hele dialogen er derved en intellektuel kamp om frihed fra Maries side. Hun kæmper sig fri af traditionernes greb via det kritiske argument. Lærerinden mister derved grebet om situationen, og selv beslutningen om at gå uden for døren er en beslutning Maria træffer, idet hun nægter at holde mund og i stedet rejser sig fra stolen.
Linjerne tilbage til oplysningstiden lyder umiddelbart meget plausibel men der er en detalje der forskyder disse linjer og samtidig gør Marias historie mere tidstypisk. Oplysningsidealet udfoldede sig, under modernismen, i et samfundsprojekt med dertilhørende institutioner og autoriteter. Projektet var således godt nok en frigørelse fra fortidens dogmer og normer (kristendom, enevælde mm.) men med den betingelse at du indtrådte i et nyt sæt af dogme og normer som tilhørte det moderne sekulariserede samfund (sandhed, fremskridtstanken, oplysningens mål og midler i den samfundsmæssige udvikling).2

Til forskel fra oplysningstidens fællesprojekt er Maries projekt jo individuelt og bygger på et brud med modernismens institutioner. Marias projekt er således ikke ren modernistisk men indeholder postmodernistiske tendenser (radikal individualisme, brud med institutioner og bærende fortællinger) idet modernismens egent kritiske projekt, i dialogen, vendes mod dets egne dogmer og normer. Denne udlægning er selvfølgelig set i lyset af de postmodernistiske teoretiker og er således kritisk (vi har i vores udlægning forsøgt at fralægge os et normativt perspektiv). Den indeholder derfor, implicit, et afsavn i fællesskabets sammenbrud og sandhedens forsvinden. (bla. Lyotard og Baudrillard).

En alternativ udlægning kunne man havde lavet i lyset af Habermas’ teori om livsverden og system. Her åbner Maries opgør op for en mere radikal realisering af demokratiet end den man ser i modernismen, idet hun netop gør oprør mod systemet der medfører et skvæt magtforhold og derved underminerer demokratiet. Habermas ville således se Maries opgør i et mere positivt perspektiv.

Konklusion

’Fingerplanen’ er på mange måder en atypisk film, og det må konkluderes at den er en reklamefilm med træk fra kampagnefilm. Der reklameres ikke for et specielt produkt med for aviser generelt. Målet er oplysning om avisens kvaliteter og at sælge flere aviser. Filmen adskiller sig også ved sin længde på 4 minutter. Filmen er lavet til Internettet, og udnytter de muligheder Internettet giver.

Handlingen udspiller sig i to rum – et ældre klasseværelse og på gangen uden for klasseværelset. De centrale personer er en lærerinde og en pige på 9 år (Marie) og forholdet mellem personerne udvikler sig markant i løbet af filmen.

Dialogen mellem lærerinde og elev ender i en omvæltning af de roller som vi normalt forbinder med et lærer-elev forhold. Marie overtager i løbet af dialogen rollen som den bedrevidende læremester fra den frustrerede lærerinde som sidst i dialogen er blevet hensat som elev. I løbet af filmen bliver lærerinden mere og mere frustreret og og ender med at fremstå som værende lidt latterlig og inkompetent. Marie derimod ændrer sig ikke væsentligt undervejs, men fastholder et billede af at være kompetent, velinformeret, saglig og objektiv.

Ud fra shot-to-shot-analysen, ses det tydeligt at hele filmen er en kamp mellem elev og lærerinde. I hovedparten af shotsne er samme indstiller brugt. De er næsten alle sammen i nær/close-up med normalt perspektiv og uden bevægelse. Det er også de samme personer, der er i fokus i shotsne. Marie bekæmper lærerinden med fornuftens princip om det gode argument. Lærerinden derimod er personifikationen af de indsnævrede fordomme, traditioner og tilfældige autoriteter vi finder i folkeskolen.. Dialogen i filmen er en intellektuel kamp om frihed fra Maries side. Hun kæmper sig fri af traditionernes greb via det kritiske argument. Da Marie bliver sendt uden for døren af lærerinden tager hun en avis frem fra sin jakkelomme – hun har sine mange argumenter og holdninger – fordi hun læser avis.Konklusionen må være at ”Fingreplanen” lever op til målet om at gøre opmærksom på at avisen er en relevant informationskilde og meningsdanner. Læs mere avis….

Bilag 1

Kort beskrivelse af de enkelte shots

Shot 1: ”går” ned af gangen til døren ind til klasseværelset
Shot 2: følger rækken af børn
Shot 3: lærerinden
Shot 4: Bastian
Shot 5: hele klasselokalet
Shot 6: elev
Shot 7: elev
Shot 8: Marie
Shot 9: lærerinden
Shot 10: lærerinden
Shot 11: Bastian
Shot 12: Marie
Shot 13: lærerinden
Shot 14: lærerinden
Shot 15: hele klasselokalet
Shot 16: elever
Shot 17: elever
Shot 18: lærerinden
Shot 19: Bastian
Shot 20: lærerinden
Shot 21: lærerinden og Bastian
Shot 22: Marie
Shot 23: lærerinden
Shot 24: Marie
Shot 25: lærerinden
Shot 26: lærerinden
Shot 27: lærerinden
Shot 28: Marie
Shot 29: tavle/lærerinden skriver
Shot 30: lærerinden
Shot 31: Marie
Shot 32: lærerinden
Shot 33: Bastian
Shot 34: Marie
Shot 35: lærerinden
Shot 36: Marie
Shot 37: lærerinden
Shot 38: Marie
Shot 39: lærerinde
Shot 40: Marie
Shot 41: tavle – lærerinden
Shot 42: Marie
Shot 43: lærerinden
Shot 44: Marie
Shot 45: lærerinden
Shot 46: Marie/Bastian
Shot 47: lærerinden
Shot 48: lærerinden
Shot 49: Marie
Shot 50: Marie/Bastian
Shot 51: lærerinden
Shot 52: mobil
Shot 53: Bastian
Shot 54: Marie
Shot 55: kateder
Shot 56: lærerinden
Shot 57: Marie
Shot 58: lærerinden
Shot 59: Marie
Shot 60: lærerinden
Shot 61: Marie
Shot 62: lærerinden
Shot 63: Marie
Shot 64: lærerinden
Shot 65: hånd
Shot 66: lærerinden
Shot 67: elever
Shot 68: elev
Shot 69: lærerinden
Shot 70: Marie
Shot 71: lærerinden
Shot 72: lærerinden
Shot 73: lærerinden
Shot 74: gangen
Shot 75: Marie og Bastian
Shot 76: Marie og Bastian

Henvisninger

1 Tankens Magt, Bind 2: s. 975

2 Tankens Magt. Bind 3: side 2245   

Vi prøver at redigere vores opgave via google.docs. Det kræver man har login til google. Har alle det? Daniel og jeg har i hvert. Så det prøver vi at gøre, så slipper vi for at mødes på itu. Vi kan evt. også aftale et tidspunkt og snakke sammen over msn – er alle på messenger?

Vi skal huske den røde tråd i vores opgave!!!! Vi skal prøve at lave nogle krydsreferencer, så Daniel fx refererer til min shot-to-shot-analyse i hans afsnit. Eller er der ikke sammenhæng mellem vores afsnit – og opgaven virker afstumpet.

Vi mødes på webben:-) Hilsen Katrine

PS: Stine, du skal sende en mail til Daniel med din google.account, hvis du har en, så får du adgang til det dokument vi har oprettet.

Fordeling af opgaver/perspektiver:

K: Shot-to-shot-analyse

K: Denne reklame i forhold til andre reklamer

S: Mise-en-scène

S: Beskrivelse af handling

V: Personanalyse

V: Æstetisk analyse

D: Indholdsmæssig analyse (også pointer) – kritik

Reklamefilmen: http://youtube.com/watch?v=mZZg31fNtSI

Vh Katrine og Vibeke

Skrevet af Vibeke, Katrine, Stine og Daniel

Obligatorisk gruppeopgave: Komparativ analyse af arto.dk og dr.dk/skum. Opgaven skal med udgangspunkt i en analyse af de to websites plus DRs public service-kontrakt svare på, om dr.dk/skum adskiller sig væsentligt fra arto.dk og om skum dermed bidrager til, at Danmarks Radio lever op til sine public service forpligtelser.

Indhold på de to sider: information (nyheder), viden, debat, repræsentation (mulighed for at blive set og forstået) og mulighed for deltagelse.

Hvilken målgruppe henvender siderne sig til?

Hvilken kommunikationsform(er) indeholder siderne? Hvordan bruges de?

Sammenligning af regelsæt.

Er der reklamer begge steder?

Indeholder siderne spil?

Passer designet med indholdet på siderne? Kommunikerer designet indholdet på siderne?

ligheder-og-forskelle-mellem-arto.doc

(word 2007)

ligheder-og-forskelle-arto-skum.doc

(gammel word)

Udgangspunktet for følgende feltundersøgelse er et åbenrumskontor i en kommunal forvaltning. Kontoret deles af flere faggrupper og der er ingen regler for brug af telefoner – hverken privat eller arbejdsmæssigt. Afdelingen er forholdsvis ny og kendskabet til andre kollegaers privatliv er begrænset.

Hvad sker der

4 medarbejdere modtager private sms-beskeder med lyd (alt fra ringetoner med tale til musik). Størstedelen af de øvrige medarbejdere har telefonerne på lydløs og gemt væk - enkelte har dem til at ligge fremme. Stort set alle sender sms beskeder i løbet af eftermiddagen.

2 taler privat inde på kontoret – en går ud på gangen.

Telefonerne bliver ofte tjekket for smsbeskeder - nogle bruger telefonerne som ur og deres arbejdskalender ligger på den private mobiltelefon.

Flere har smarte telefoner med kamera, netforbindelse og musik – men den mest brugte telefon ser ud til at være en klassisk Nokia. Gennemsnitsalderen er “midalderende”.

Overvejelser

Privatlivet er med mobiltelfonerne blevet en del af arbejdslivet – nogle deler privatlivet mere med kollegaerne end andre (bevidst eller ubevidst). Det er samtidig blevet legitimt, at privatlivet sammen med mobiltelefonen er kommet helt ind på kontoret og i kontorlandskabet - og det er med både musik og andre festlige ringetoner. Men hvorfor denne lyd på privatlivet? Et spørgsmål om at vise identitet – og liv uden for jobbet? 

De private samtaler i åbenrumskontoret bringer overvejelser frem om hvad der overhøres i private samtaler og hvad kollegaer fortæller  - hvor meget ved man som kollega om den bevidst/ubevidste mobiltelefontalende kollega?

Arbejdsliv og privatliv fylder sammen – måske svært for nogle at adskille? Handler det om at være tilrådighed 24/7 for familien, for vennerne og for jobbet? Privatlivet styres fra jobbet og jobbet styres fra privatlivet – måske.

Umiddelbart tror jeg mobiladfærd hænger tæt sammen med ens personlighed – dem der råber højt, har også telefonen på en høj ringetonen. Og dem der taler privat – deler også gerne ud af historier fra hjemmefronten. De mere private og hemmelighedsfulde, har telefonen gemt væk og på lydløs:-)

Egen mobiladfærd

Min mobiltelefon er med på job – men ligger i tasken og er konsekvent på lydløs på kontoret og i det offentlige rum. Jeg kan godt finde på at sms´e på job – men taler aldrig privat i telefon på jobbet. Jeg værner nok om mit privatliv – og ønsker heller ikke at forstyrre mine kollegaer med hverken ringetoner eller private samtaler.

Hej!

Her er et skema over observeret mobilforbrug i Fields – i H&M, på gangarealet og på Sunset. (Andet dækker over fx at tage billede og bare kigge på telefonen.)

Udover stregerne i skemaet gjorde vi os nogle lidt sjove observationer. Vi så en gruppe på fire unge (14-16 årige/tre piger og en dreng). De var lidt delt i to grupper i H&M. Drengen modtager en sms og viser den til den pige, han står sammen med. Derefter kalder han de andre to piger til sig for at tage et billede af dem. Det kunne meget vel virke, som om han først prøver at inddrage den pige, han går sammen med og derefter prøver at samle hele gruppen omkring sig ved at tage et billede af dem, da de er blevet lidt spredt.

En anden observation var af to piger på Sunset. Den ene låner en telefon af den anden for at ringe – noget at det første hun siger, er, at hun er sammen med veninden. Det virker som et forsøg på ikke at få veninden til at føle sig til overs.

Det skal lige pointeres, at vores observationer er usikre af to årsager. For det første fordi der er påvirket af vores indtryk af hvad de laver, og for det andet fordi det er svær at afgøre præcis, hvad en person foretager sig med en mobiltelefon på afstand.

Fra Vibeke og Katrine

At undersøge hvilken motivation, der ligger bag online-rollespil samt hvordan denne motivation relaterer til hverdagen. 

Deltagere i denne opgave:
Katrine, Daniel og Vibeke.

Her er vores spørgeskema .