Værkanalyse af ”Fingerplanen” – www.avistid.dk
Indledning
Avisen er undervisning/dannelse. Unge og voksne bliver gennem Avistid.dk gjort opmærksom på avisen som informationskilde, meningsdanner og debatforum. Hensigten er at de skal forstå pressens betydning for demokratiet. Derfor har Danske Dagblades Forening udarbejdet avistid.dk med både film og konkrete undervisningsforslag. Filmen er instrueret af Susanne Bier. Medvirkende er Sofie Gråbøl og en 3.klasse fra Nyboderskole i København. Manuskript: Anders Thomas Jensen. Filmen har en varighed af 4 minutter og er produceret i 2005.
Vi beskriver i følgende værkanalyse filmen og analysere den ud fra forskellige tilgange. Vi kommer ind på mise-en-scéne, handlingsbeskrivelse, personkarakteristikker, dialogen, shot-to-shot, genre og perspektivering.
Mise-en-scéne
Handlingen udspiller sig i to rum – et ældre klasseværelse og på gangen uden for klasseværelset. Klasseværelset er møbleret med et ældre skolemøblement, klassisk tavle og et slidt kort med ”Fingerplanen”. Eleverne sidder i hestesko. Der er rodet i klasseværelset og der hænger masser af tegninger på væggene. Børnene har papir, penalhuse og bøger liggende fremme på deres borde. I gangen er der bænke, knagerækker med overtøj og en klassisk opslagstavle ved døren til klasseværelset. På døren hænger en A4 side. Børnene er smart klædt efter tiden – mode anno 2005. En elev er synligt udstyret med en mobiltelefon. Klasselærerens tøj er 70-inspireret – tunika, en stor halskæde, store løse bukser – briller i snor om halsen – og for at understreget looket har hun en lidt stor og noget løs barm. Makeup er naturlig – ingen vild læbestift el.
Lyssætningen er klassisk tre-punkt.
Beskrivelse af handlingen
3.klasse har undervisning. De keder sig bravt. Lærerinden påbegynder undervisning om ”Fingerplanen” – hun lægger entusiastisk ud med at fortælle om den. Bastian sidder bagest i klasseværelset og leger med sin mobiltelefon. Lærerinden beder ham at lægge den væk. Hun spørger derefter om der er nogen der vil gætte hvorfor den hedder ”Fingerplanen”. Ingen gætter og hun spøger for at få Bastians opmærksomhed, om han kan se at det ligner en hånd. Bastian svarer igen og sætter spørgsmålstegn ved hvorfor de skal lære om ”Fingerplanen”. En lille diskussion opstår og lærerinden syntes han skal gå udenfor og lege videre med telefonen. Hun sætter sig foran ham og fortæller at hun tror, at hun er nød til at kontakte hans far igen. En anden og meget kvik elev bryder kort efter ind og sætter også spørgsmålstegn ved hvorfor de skal lære om ”fingerplanen”. Marie er ikke tilfreds med lærerindens svar om at det er en del af Københavns historie. Lærerinden bliver lidt studs og forklarer om almen dannelse og at de skal lære lidt af hvert. Lærerinden takker Marie for at åbne debatten men mener at alt nu er på plads. Men Marie er ikke tilfreds med svarerne og afbryder lærerinden i hendes skriverier på tavlen. Marie indleder en længere og meget voksen talestrøm, om hvad det er hun tror, Bastian mente med hans spørgsmål. Hun kommer ind på alt fra byplanlægning til om det ikke er et forældet undervisningsideal (almen dannelse)? Lærerinden forsøger at fortsætte med at skrive på tavlen, men må stoppe. Hun forsvarer sig med at der er nogle ”meget meget kloge mennesker – der er meget klogere end dig” der har fundet ud af at eleverne skal lære om ”fingerplanen”. Marie sætter spørgsmålstegn om lærerinden ikke ved hvorfor de skal lære om det. Lærerinden genoptager at skrive på tavlen – men Marie går igen i gang med spørgsmål og kloge ord. Lærerinden bliver mere og mere presset. Bastian bliver igen bedt om at gå udenfor, således at undervisningen om ”fingerplanen” kan fortsætte. Marie rejser sig op og taler om degenerering og samfundets forfald. Lærerinden pudser brillerne i tunikaen og beder derefter Marie om at gå en lille tur udenfor døren – ”Du er jo fuldstændig oppe at køre – og ødelægger det for resten af klassen”. Marie drejer om og går ud. Lærerinden fortsætter undervisningen. Marie går ud til Bastian der sidder på bænken ude på gangen. I sin jakkelomme tager Marie en avis og sammen sætter de sig til at læse. Læs mere avis…..
Personkarakteristikker
Roller i filmen: Hovedroller:
Læreren: Offer (taber i kampen med den kvikke elev)
Eleven Marie: Heltinde (står op for hele klassen). Er også talerør for afsenderen af mediet, idet filmens tilskuere gennem Marie opfordres af Danske Dagblades Forening til at læse mere avis.
Biroller:
Eleven Bastian: Hjælper (giver Marie anledning til at komme frem med sit budskab)
Resten af klassen: Giver en stemning af at være uinteresserede.
|
Fysiologiske træk |
Læreren |
Eleven Marie |
|
Køn |
Kvinde |
Pige |
|
Alder |
I 30′erne |
Omkring 9 år |
|
Højde og vægt |
Middelhøj, let buttet (dog skjult under løse gevandter) |
Ca. 1,2m, slank |
|
Farver |
Lysblond, grønne øjne, bleg hvid hud |
Mørkebrunt hår, brune øjne, bleg hvid hud |
|
Udseende |
Har langt glat hår samlet i en lang, kropsnær hestehale, som er sat op med enkel sort elastik + hårnåle Ikke meget make-up (naturligt udseende). Har almindeligt udseende (ikke meget smuk, ikke grim) Hendes tøj er 70′er-inspireret – stribet tunika imed 2 lyserøde hæklede rosetter på, gammeldags undertrøje, store løse lysebrune bukser, stor halskæde og briller hængende om halsen
|
Har langt krøllet hår hvoraf en del er samlet i en hestehale, der går lidt ud fra hovedet, i sort elastik Ingen makeup. Almindeligt til kønt udseende. Er klædt i brun, joggingagtig trøje med hætte og cowboybukser. |
|
Kropsholdning |
Når hun taler til børnene læner hun sig ofte fremover. På et tidspunkt sidder hun på hug foran Bastian (da hun truer med at skrive til hans forældre) – rejser sig da Marie begynder at stille spørgsmålstegn ved undervisningen. Sommetider er det kun hovedet, hun bøjer fremover, eller holder lidt på skrå |
Rank, bøjer hovedet let når hun taler Rejser sig op da hun vil understrege sin pointe (om degenerering og samfundets forfald) |
|
Defekter/arveanlæg |
Ingen defekter eller deforme arveanlæg |
Ingen defekter eller deforme arveanlæg |
|
Psykologiske træk |
Læreren |
Eleven Maria |
|
Moralopfattelse |
Autoritetstro (har ikke selv undersøgt hvorfor hun skal undervise i Fingerplanen) Tror på disciplin og lærerstyret dialog, hvor hun stiller retoriske spørgsmål (uden relevans/dybde/mulighed for at skabe debat: f.eks. hvilken farve tror I de grønne områder har) |
Absolut ikke autoritetstro, hverken overfor læreren eller dem der har fastlagt undervisningens indhold. Idealist og tror på debat, saglig argumentation, fri ytringsfrihed (også i klasseværelset) og demokratiske principper. |
|
Personlig ambition |
Pligtopfyldende, gør hvad hun skal uden at stille spørgsmål |
Reflekterende, stiller spørgsmål, holder på sit, lader sig ikke tyrannisere eller dupere Er sagligt informeret |
|
Frustrationer |
Tryghedssøgende, tør ikke bevæge sig ud over planlagte emner (som i øvrigt var valgt af andre). Hun forsøger at holde på sin autoritet og taler ned til børnene (f.eks. da hun referer til “kloge mennesker, som er meget klogere end dig”, dvs. Marie). |
Hun risikerer upåvirket straf ved at udfordre læreren. Bliver også provokerende, da hun på et tidspunkt bliver belærende overfor læreren (“kan du ikke godt forstå det” – et udtryk læreren også bruger overfor børnene). |
|
Temperament |
Virker til at starte med rolig (men også anstrengt). Da hun bliver provokeret, bliver hun hidsig, opfarende, hektisk og til sidst “fuldstændig oppe at køre” (som hun beskylder Marie for at være) – dvs. projicerer sine egne følelser over i Marie. Hun bliver frustreret og aggressiv (følelser hun fysisk ligesom prøver at vifte væk, efter hun har bedt Marie gå ud og inden hun kan fortsætte sin undervisning). |
Er hele tiden rolig og saglig. Dog har hele hendes argumentation en provokerende og udfordrende tone. Da hun til sidst bliver bedt om at gå ud, smiler hun og drejer om på hælen (uden at svare yderligere eller på anden måde reagere). Viser ikke følelser åbenlyst, men på et subtilt plan. |
|
Livsattitude |
Virker let pessimistisk, måske pga. autoritetstro og manglende fleksibilitet overfor Marie |
Virker optimistisk – tror på at relevant information “adskiller os fra dyrene”, som hun siger, og på at udvikling beror information. |
|
Komplekser og fikse ideer |
Hun har ikke rigtig andre pædegogiske virkemidler til at få børnene til at gøre som hun vil have end straf: Skrive til Bastians far og sende både Bastian og Marie uden for døren. Hun forsøger at motivere ved at være “morsom” (få børnene til at se at Fingerplanen ligner en hånd), men det falder helt til jorden, dels måske fordi hun er meget anstrengt og dels især fordi hun slet ikke er i kontakt med hvor børnene egentlig er; at emnet keder dem og virker uinteressant og ikke-relevant for dem. Hun forsøger også at manipulere ved flere gange at lade som om klassen er interesseret i undervisningen (“Så kan resten af klassen høre om Fingerplanen, for det vil vi rigtig gerne, ikke”, siger hun), til trods for at der er alle tydelige tegn på mangel på interesse. |
Holder fast i sin argumentationsvinkel uanset hvordan læreren reagerer. Lader sig ikke påvirke af lærerens følelsesmæssige udbrud eller af straffen om at komme uden for døren. |
|
Opførsel og opdragelse |
Er ret nedladende (selv om det ser ud som et forsøg på at være pædagogisk). F.eks. brug af vi (nævnt ovenfor) og brug af børnenes navne, især når hun er irriteret, men prøver at virke venlig. Hun er ironisk – vrænger f.eks. ordene “almen dannelse” i en overdrevent tydelig og markeret udtale, som om det bliver lettere at forstå, hvis hun siger ordene tydeligt, – og med ordene “Tak, Marie, så fik vi det på plads” mener hun egentlig snarere noget i retning af “Nu vil jeg ikke høre mere fra dig. |
Holder sig til en vis grad neutral, men er som nævnt også provokerende og udfordrende. Bliver også ironisk, da hun begynder at være belærende overfor læreren – “kan du ikke godt forstå det” har også en undertone af “du er vist lidt dum, når du ikke allerede har forstået det jeg har sagt”, samtidig med at lærer-elev rollen ombyttes. |
|
Talenter |
Fremviser ikke specielt nogen talenter. (Hun har nok styr på Fingerplanen, men fremstår ikke som en god pædagog) |
Stort talent for retorik og argumentation kombineret med saglig viden (som hun har fordi hun læser avis – en pointe som kommer frem da hun sidder på gangen) |
|
Kvaliteter |
Kan være lidt svært at få øje på (det er heller ikke meningen, jf. hendes offer-rolle) |
Mange (hun er jo heltinde): F.eks. at hun står op for sine klassekammerater generelt og støtter Bastian verbalt; at hun holder fast på sit, så længe det ikke er ordentligt modargumenteret; at hun kan argumentere sagligt (gå efter bolde og ikke personer); at hun tager sin straf med ro; og at hun er så vidende. |
|
Intelligens |
Almindeligt begavet |
Høj intelligens |
Udvikling
I løbet af filmen bliver lærerinden mere og mere frustreret og aggressiv og ender med at fremstå som værende lidt latterlig og inkompetent. Marie derimod ændrer sig ikke væsentligt undervejs, men fastholder et billede af at være kompetent, velinformeret, saglig og objektiv. Dette passer formodentlig med hvad mediets afsender forestiller sig, at tilskuerne gerne vil identificere sig med, hvor midlet til disse kvaliteter så skal være avislæsning.
Dialoganalyse af Fingerplanen
Dialogen i fingerplanen foregår hovedsageligt mellem lærerinden og eleven Marie. Lærerinden fører i starten dialogen på en diplomatisk men dog autoritær måde. Hun taler intellektuelt ned til børnene, truer dem med ”straf” (i form af at tage kontakt til forældrene) men dog (i starten) i et afdæmpet og venligt toneleje (lærinden er fattet jf. shot-to-shot-analysen). Marie derimod søger fra starten en konflikt. Hun stiller spørgsmål til læren og gentager, eller argumenterer imod disse, hvis svaret ikke er tilfredsstillende. Tonelejet som Marie fører dialogen i er, modsat læreren, provokerende. Hun tager hele klassens parti, hvad angår undervisningssituationen, og modsætter sig enhver autoritet, både den som læreinden besidder, men også dem hun forsøger at underbygge sine argumenter med. Læreren: ”Der er faktisk nogle meget meget kloge mennesker som er meget meget klogere end dig som har fundet ud af at det skal i.” Marie: ”Men hvis du bare står og underviser i noget uden at vide hvorfor eller forholde dig til det. Så kan hvem som helst jo bestemme hvad som helst.” Læreren bliver i løbet af dialogen mere og mere frustreret og aggressiv. Hendes argumenter bliver mindre og mindre underbygget og har referencer som vi som seer tydeligt kan se ikke holder.Læreren:” Kan du godt se at du lige nu ødelægger det for hele resten af klassen som gerne vil høre om fingerplanen.?” (eleverne er ved at falde i søvn) Dette fører til at dialogen ender i en omvæltning af de roller som vi normalt forbinder med et lærer-elev forhold. Marie overtager derved i løbet af dialogen rollen som den bedrevidende læremester fra den frustrerede lærerinde som sidst i dialogen er blevet hensat som elev (jf. følgende citat):Marie: ”Hvis strømmen af relevant oplysning stopper degenererer vi som race. Kan du ikke godt forstå det?”
Shot-to-shot-analyse
For at se analysen se her shot-to-shot.doc
Udvælgelse af shots til analyse Vi har valgt at vælge en række shots ud, da der er 76 stk. i hele filmen. Det ville blive en meget stor mængde data, der ville tage meget lang tid at analysere. Vi har valgt tre passager i filmen, som vi vil lave en shot-to-shot-analyse af. Vi har taget de første 10 shots, for at få et billede af hvordan filmen er. Derudover har vi valgt to sekvenser midt i filmen. De to sekvenser skulle gerne vise lærerindens udvikling. Hun bliver mere og mere ude af flippen. I de første ti shots er hun meget fattet, i shot 35 til 44 er hun stadigvæk rimelig fattet, men begynder at blive lidt frustreret og fra shot 62 til 71 er hun helt ude af den. En kort beskrivelse af alle 76 shots kan ses i bilag 1.
|
|
shot 1 |
shot 2 |
shot 3 |
shot 4 |
shot 5 |
shot 6 |
shot 7 |
shot 8 |
shot 9 |
shot 10 |
|
Beskæring |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-subtotal |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-total |
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
-halvtotal |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
-halvnær |
|
|
x |
x (B) |
|
|
|
|
|
|
|
-nær/close-up |
|
|
|
x (M) |
|
x |
x |
x |
x |
|
|
-ultranær |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Perspektiv |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-vidvinkel |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-normal |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
|
-tele |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-zoom |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-fugl |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-crane |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bevægelse |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-panorering |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-tilt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-tracking |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-ingen |
|
|
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
|
Kommentarer |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
gang |
række elever |
lærerinden |
Bastian Marie |
hele |
elev klassen |
elev |
Marie |
lærerinden |
lærerinden |
|
shot 35 |
shot 36 |
shot 37 |
shot 38 |
shot 39 |
shot 40 |
shot 41 |
shot 42 |
shot 43 |
shot 44 |
|
Beskæring |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-subtotal |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-total |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-halvtotal |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-halvnær |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-nær/close-up |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
|
-ultranær |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Perspektiv |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-vidvinkel |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-normal |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
|
-tele |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-zoom |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-fugl |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-crane |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bevægelse |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-panorering |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-tilt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-tracking |
|
|
x |
|
|
|
x |
|
|
|
|
-ingen |
x |
x |
|
x |
x |
x |
|
x |
x |
x |
|
Kommentarer |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
lærerinden |
Marie |
lærerinden begynder at skrive på tavlen |
Marie |
lærerinden skriver på tavlen |
Marie og en elev ved siden af hende |
Fra tavlen til lærerinden |
Marie |
lærerinden |
Marie |
Begynder ca. 1.45
|
shot 62 |
shot 63 |
shot 64 |
shot 65 |
shot 66 |
shot 67 |
shot 68 |
shot 69 |
shot 70 |
shot 71 |
|
Beskæring |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-subtotal |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-total |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-halvtotal |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-halvnær |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
-nær/close-up |
x |
x |
x |
x |
x |
|
x |
x |
x |
x |
|
-ultranær |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Perspektiv |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-vidvinkel |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-normal |
x |
x |
x |
|
x |
x |
x |
x |
x |
x |
|
-tele |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-zoom |
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
-fugl |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-crane |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bevægelse |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-panorering |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-tilt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-tracking |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-ingen |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
|
Kommentarer |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
lærerinden – langt klip i forhold til de andre |
Marie |
lærerinden |
lærerindens hånd |
lærerinden |
to elever |
elev |
lærerinden |
Marie |
lærerinden |
Begynder ca. 3.03
Generelt om shotsne
Filmen er generelt i dogmegenren – der er derfor ikke sket nogen tilretning af filmen med fx filtre.
Der er underlægningsmusik (non-diegetisk, off-screen) i starten og i slutningen. I resten af filmen er der tale/dialog.Kommentarer til shot-to-shot-analyse Det er utroligt, hvor meget den samme indstilling er brugt i hovedparten af shotsne. De er næsten alle sammen i nær/close-up med normalt perspektiv og uden bevægelse. Det er også meget de samme personer, der er i fokus i shotsne. Det interessante ved denne film er, hvordan personerne udvikler sig i løbet af filmen – se afsnittet med personkarakteristik. Det er tydeligt at se ud fra shot-to-shot-analysen, at hele filmen er en kamp mellem Marie og lærerinden. Bastian spiller en mere perifer rolle og de andre elever nærmest slet ingen, de deltager overhovedet ikke i handlingen – de er bare til stede. Der ud over er det eneste aspekt af filmen, der afspejler sig i shot-to-shot-analysen, lærerindens forsøg på at aflede opmærksomheden ved at arbejde videre. Hun begynder at skrive på tavlen og forsøger på den måde at fortsætte undervisningen, men det får hun ikke lov til af Marie. Hun bliver ved med at køre på hende om undervisningens formål. Det er interessant, at der ikke er brugt flere filmiske virkemidler, men det er jo et virkemiddel i sig selv. Det sørger for, at fokus er rettet mod indholdet og gør personerne meget fremtrædende i handlingen. ’Fingerplanen’ en reklame eller en kampagne’
Fingerplanen’ er på mange måder en atypisk film, og det gør det svært at bedømme dens genre. Er det en reklame? En kampagnefilm? En blanding? En reklame defineres på wikipedia som: ”Reklame er et firmas præsentation af sit produkt via forskellige medier, for eksempel brochurer, aviser, magasiner, radio, tv og internet med videre.”
Denne definition falder fingerplanen ind under, det er en atypisk reklame, fordi den ikke repræsenterer et bestemt produkt, men en genre. Den er også atypisk på det punkt at den er utrolig lang i forhold til en reklame. En reklame varer normalt ikke mere en 30-60 sekunder, hvor ’Fingerplanen’ varer 3-4 minutter.
En kampagnefilm er i wikipedia defineret ved:
” An advertising campaign is a series of advertisement messages that share a single idea and theme which make up an integrated marketing communication (IMC). Advertising campaigns appear in different media across a specific time frame.”
Da www.avistid.dk i sin tid kom frem, ved vi at der blev reklameret for den i aviserne med annoncer og artikler. De lagde op til, at man skulle gå ind og se filmene på hjemmesiden. Det gør at ’Fingerplanen’ også har nogle træk fra kampagnefilm. Kampagnefilm er typisk også længere end reklamer, hvilket også passer på ’Fingerplanen’. Kampagner er generelt mere pålidelige end reklamer forstået på den måde, at de indeholder information af mere oplysende karakter end reklamer. Det er ofte samfundsoplysning om fx at give blod eller spise sund, bare uden reklame for et enkelt produkt – det er sagen, der er i højsæde.
’Fingerplanen’ og resten af filmene på www.avistid.dk vil gerne være kampagner for at virke mere troværdige – derfor indeholder de en række typiske træk for kampagnefilm. De vil gerne gøre det til ’rigtigt’ at læse avis – gøre det til noget der gavner samfundet. Det er sagen, der et tydeliggjort og produktet der er uklart. Men selv om ’Fingerplanen’ ikke reklamerer for en bestemt avis, men bare for aviser generelt, er formålet jo helt klart i sidste ende at sælge flere aviser. Konklusionen må derfor være at ’Fingerplanen’ er en reklame med række kampagnetræk. Internettet er nok det eneste medie, der kan bære film i en genre som ’Fingerplanen. Det kræver, at folk gider bruge ca. 4 minutter på at se filmen, det var som udgangspunkt ikke gået i fjernsynet – i hvert fald ikke som reklame. Filmen ville i givet fald udgøre en hel reklameblok i sig selv. Filmen er også lavet til internettet, og udnytter på den måde de muligheder internettet giver. (længde, nicheprægede reklamer)
Perspektivering
I dialogen fremstår Marie som forsvarer af oplysningstidens idealer (Mennesket skal gennem brugen af sin fornuft frigøre sig fra fortidens overtro, traditioner og vilkårlige autoriteter)1. Hun bekæmper lærerinden med fornuftens princip om det gode argument. Lærerinden derimod er personifikationen af de indsnævrede fordomme, traditioner og tilfældige autoriteter vi finder i folkeskolen. (Børn er dumme, fordi det er almen dannelse, kloge mennesker der har besluttet det.) Hele dialogen er derved en intellektuel kamp om frihed fra Maries side. Hun kæmper sig fri af traditionernes greb via det kritiske argument. Lærerinden mister derved grebet om situationen, og selv beslutningen om at gå uden for døren er en beslutning Maria træffer, idet hun nægter at holde mund og i stedet rejser sig fra stolen.
Linjerne tilbage til oplysningstiden lyder umiddelbart meget plausibel men der er en detalje der forskyder disse linjer og samtidig gør Marias historie mere tidstypisk. Oplysningsidealet udfoldede sig, under modernismen, i et samfundsprojekt med dertilhørende institutioner og autoriteter. Projektet var således godt nok en frigørelse fra fortidens dogmer og normer (kristendom, enevælde mm.) men med den betingelse at du indtrådte i et nyt sæt af dogme og normer som tilhørte det moderne sekulariserede samfund (sandhed, fremskridtstanken, oplysningens mål og midler i den samfundsmæssige udvikling).2
Til forskel fra oplysningstidens fællesprojekt er Maries projekt jo individuelt og bygger på et brud med modernismens institutioner. Marias projekt er således ikke ren modernistisk men indeholder postmodernistiske tendenser (radikal individualisme, brud med institutioner og bærende fortællinger) idet modernismens egent kritiske projekt, i dialogen, vendes mod dets egne dogmer og normer. Denne udlægning er selvfølgelig set i lyset af de postmodernistiske teoretiker og er således kritisk (vi har i vores udlægning forsøgt at fralægge os et normativt perspektiv). Den indeholder derfor, implicit, et afsavn i fællesskabets sammenbrud og sandhedens forsvinden. (bla. Lyotard og Baudrillard).
En alternativ udlægning kunne man havde lavet i lyset af Habermas’ teori om livsverden og system. Her åbner Maries opgør op for en mere radikal realisering af demokratiet end den man ser i modernismen, idet hun netop gør oprør mod systemet der medfører et skvæt magtforhold og derved underminerer demokratiet. Habermas ville således se Maries opgør i et mere positivt perspektiv.
Konklusion
’Fingerplanen’ er på mange måder en atypisk film, og det må konkluderes at den er en reklamefilm med træk fra kampagnefilm. Der reklameres ikke for et specielt produkt med for aviser generelt. Målet er oplysning om avisens kvaliteter og at sælge flere aviser. Filmen adskiller sig også ved sin længde på 4 minutter. Filmen er lavet til Internettet, og udnytter de muligheder Internettet giver.
Handlingen udspiller sig i to rum – et ældre klasseværelse og på gangen uden for klasseværelset. De centrale personer er en lærerinde og en pige på 9 år (Marie) og forholdet mellem personerne udvikler sig markant i løbet af filmen.
Dialogen mellem lærerinde og elev ender i en omvæltning af de roller som vi normalt forbinder med et lærer-elev forhold. Marie overtager i løbet af dialogen rollen som den bedrevidende læremester fra den frustrerede lærerinde som sidst i dialogen er blevet hensat som elev. I løbet af filmen bliver lærerinden mere og mere frustreret og og ender med at fremstå som værende lidt latterlig og inkompetent. Marie derimod ændrer sig ikke væsentligt undervejs, men fastholder et billede af at være kompetent, velinformeret, saglig og objektiv.
Ud fra shot-to-shot-analysen, ses det tydeligt at hele filmen er en kamp mellem elev og lærerinde. I hovedparten af shotsne er samme indstiller brugt. De er næsten alle sammen i nær/close-up med normalt perspektiv og uden bevægelse. Det er også de samme personer, der er i fokus i shotsne. Marie bekæmper lærerinden med fornuftens princip om det gode argument. Lærerinden derimod er personifikationen af de indsnævrede fordomme, traditioner og tilfældige autoriteter vi finder i folkeskolen.. Dialogen i filmen er en intellektuel kamp om frihed fra Maries side. Hun kæmper sig fri af traditionernes greb via det kritiske argument. Da Marie bliver sendt uden for døren af lærerinden tager hun en avis frem fra sin jakkelomme – hun har sine mange argumenter og holdninger – fordi hun læser avis.Konklusionen må være at ”Fingreplanen” lever op til målet om at gøre opmærksom på at avisen er en relevant informationskilde og meningsdanner. Læs mere avis….
Bilag 1
Kort beskrivelse af de enkelte shots
Shot 1: ”går” ned af gangen til døren ind til klasseværelset
Shot 2: følger rækken af børn
Shot 3: lærerinden
Shot 4: Bastian
Shot 5: hele klasselokalet
Shot 6: elev
Shot 7: elev
Shot 8: Marie
Shot 9: lærerinden
Shot 10: lærerinden
Shot 11: Bastian
Shot 12: Marie
Shot 13: lærerinden
Shot 14: lærerinden
Shot 15: hele klasselokalet
Shot 16: elever
Shot 17: elever
Shot 18: lærerinden
Shot 19: Bastian
Shot 20: lærerinden
Shot 21: lærerinden og Bastian
Shot 22: Marie
Shot 23: lærerinden
Shot 24: Marie
Shot 25: lærerinden
Shot 26: lærerinden
Shot 27: lærerinden
Shot 28: Marie
Shot 29: tavle/lærerinden skriver
Shot 30: lærerinden
Shot 31: Marie
Shot 32: lærerinden
Shot 33: Bastian
Shot 34: Marie
Shot 35: lærerinden
Shot 36: Marie
Shot 37: lærerinden
Shot 38: Marie
Shot 39: lærerinde
Shot 40: Marie
Shot 41: tavle – lærerinden
Shot 42: Marie
Shot 43: lærerinden
Shot 44: Marie
Shot 45: lærerinden
Shot 46: Marie/Bastian
Shot 47: lærerinden
Shot 48: lærerinden
Shot 49: Marie
Shot 50: Marie/Bastian
Shot 51: lærerinden
Shot 52: mobil
Shot 53: Bastian
Shot 54: Marie
Shot 55: kateder
Shot 56: lærerinden
Shot 57: Marie
Shot 58: lærerinden
Shot 59: Marie
Shot 60: lærerinden
Shot 61: Marie
Shot 62: lærerinden
Shot 63: Marie
Shot 64: lærerinden
Shot 65: hånd
Shot 66: lærerinden
Shot 67: elever
Shot 68: elev
Shot 69: lærerinden
Shot 70: Marie
Shot 71: lærerinden
Shot 72: lærerinden
Shot 73: lærerinden
Shot 74: gangen
Shot 75: Marie og Bastian
Shot 76: Marie og Bastian
Henvisninger
1 Tankens Magt, Bind 2: s. 975
2 Tankens Magt. Bind 3: side 2245
Nye kommentarer